BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Motiveres du af at bringe din faglighed i spil i et tæt samarbejde med beboere, pårørende og kollegaer? Vil du være med til at sikre at hver enkelt beboer oplever en høj grad af selvbestemmelse, medinddragelse og livskvalitet? Er du idérig og innovativ, og ser du muligheder fremfor begrænsninger?
Så vil vi gerne arbejde sammen med dig!
Vi søger en engageret social- og sundhedshjælper til aftenvagtstilling på bofællesskabet NæsbyHus.
Om NæsbyHus
Bofællesskabet NæsbyHus er et specialplejehjem, som danner rammen om 40 beboere (34-83 år) der på et tidspunkt i deres voksenliv har pådraget sig en hjerneskade. Nogle beboere har også et misbrug.
Flere beboere er ude af huset i dagtimerne blandt andet på Tarup G. Præstegård. Andre beboere sætter pris på at blive hjemme og tilbringe tid i vores café eller i egen lejlighed.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består primært af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger og ergoterapeuter.
Medarbejdere arbejder i dag- og aftenvagt.
De 2 aftenhold består af hver 3 social- og sundhedsassistenter, samt 3 social- og sundhedshjælpere og/eller pædagoger. Nattetimerne dækkes af vagter fra den centrale natgruppe.
Medarbejderne arbejder i 3 team på tværs af dag og aften. I efteråret skal vi i gang med en teamudviklingsforløb, herunder at styrke teamsamarbejdet og relationel koordinering, så vi kan spille hinanden gode og skabe de bedste betingelser for løsning af kerneopgaven.
Vi har fokus på at dygtiggøre os i brugen af KMD Nexus indenfor det sundheds- og socialfaglige område. Vi arbejder med FSIII og VUM. I foråret 2024 skal vi introduceres til VUM 2,0.
Det tilstræbes at alle medarbejdere har neuropædagogisk viden, som de kan sætte i spil i samarbejdet med beboerne.
Om jobbet
- Du har interesse for at arbejde sammen med beboere med en hjerneskade, som har medført kognitive udfordringer såsom hukommelsesbesvær, træthed og lammelser i dele af kroppen
- Du kan løse indsatser efter Servicelovens §85, det kan blandt andet være støtte til personlig pleje, hjælp til forflytninger, sikre mad, væske og medicin, støtte til at ”energiforvalte”, så beboerne har overskud og energi til hele dagen
- Du prioriterer også samvær og aktiviteter med beboerne højt, såsom film- eller spilleaften i cafeen, en kort cykeltur og hygge på terrassen
- Du tilstræber tydelig og borgernær dokumentation i KMD Nexus både i den sundhedsfaglige del og i VUM-delen (VoksenUdredningsMetoden), som understøtter løsningen af kerneopgaven for og sammen med beboerne
- Du har et godt overblik og kan hjælpe dine kollegaer på tværs af team
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper
- Du er indstillet på at arbejde i aftenvagt (5-2) fast mandag-tirsdag, eller onsdag-torsdag og hver 2. weekend, i gennemsnit 28 timer/ugen
- Du er god til at skabe tillids- og respektfulde relationer som forudsætning for løsning af kerneopgaven
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med mennesker med hjerneskade og kognitive udfordringer
- Et spændende og udfordrende aftenjob, der bygger ovenpå det du er god til i forvejen og som udvikler dig yderligere
- Ansvarlige og engagerede kollegaer og beboerne der sætter pris på højt humør og god stemning
- En arbejdsplads hvor de fysiske rammer er gamle, men hvor medarbejdergruppen er nysammensat og hvor relationel koordinering og social kapital er på dagsordenen
- Faste teammøder, p-møder og supervision som vi skal have implementeret hen over efteråret 2023
- God støtte til at komme godt i gang i dit nye job via et fast onboardingprogram
- Mulighed for efteruddannelse, for eksempel i form af neuropædagogisk kursus
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse den 1. september 2023. Stillingen er på 28 timer/ugen. Der vil være mulighed for at supplere med ekstra dag- og/eller aftenvagter.
Vil du vide mere?
Du er velkomment til at kontakte rehabiliteringsleder Merethe Bang Reib på 30 33 73 82 eller på mail mbrei@odense.dk. Merethe træffes bedst på hverdage mellem kl. 7-15.
Er du interesseret i at se hvor vi bor og få en kop kaffe/te, mens Merethe fortæller lidt mere om, hvad vi laver, så er du velkommen på NæsbyHus torsdag den 6. juli 2023 kl. 14-15. Tilmelding til Merethe på mail.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 13. juli 2023. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 18. juli eller onsdag den 19. juli 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Næsbyhovedvej 9, Næsby, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=7b3853c6-a495-4422-80ca-318a56cbee4b
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857252