BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med administration på Børn og familieområdet, så er du måske vores nye kollega?
Børn og Familieafdelingen søger en engageret og tillidsvækkende kollega, som vil være med til at videreudvikle et godt fagligt team. Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. maj 2024. Den fysiske arbejdsplads er på Otterup Rådhus, hvor administrationsteamet er organisatorisk placeret under Børn og Familieafdelingen, som består af forskellige faggrupper. Du bliver en del af et lille team, som består af yderligere 2 kolleger samt en kontorelev. I teamet vægter vi det gode kollegaskab, arbejder tæt sammen og hjælper hinanden i spidsbelastninger. Teamets funktion består af daglige driftsopgaver som varetagelse af afdelingens hovedtelefon nr., fordeling af post, økonomi og administrativ sagsbehandling samt understøttelse af det sociale børneområde, hvor hver medarbejder varetager et eller flere områder.
Arbejdsopgaverne:
Dine arbejdsopgaver vil bestå af en bred vifte af administrative generalistopgaver som betjening af interne og eksterne samarbejdspartnere, økonomi i forbindelse med børnesager og plejefamilier, herunder udbetaling af udlæg og bogføringer, koordinering af tværgående aktindsigter og bistand ved udarbejdelse af aktindsigter efter offentlighedsloven. Du vil også få en rolle i arbejdet med redigering af indhold på Intranet og hjemmeside, samt diverse ad hoc opgaver.
Samtidig vil du sammen med de to andre administrative medarbejdere indgå i opgaven med betjening af sekretærfunktionen ved det særlige Børne- og ungeudvalg. Opgaven består af behandling af sagsmateriale til tvangsanbringelse af børn, kontakt til advokater samt referent for dommeren på selve mødet. Dette inkluderer rådighedsvagt i juleperioden i deling med kollegerne i teamet.
Systemmæssigt anvendes primært KMD Nova, DUBU, Sofus, Rollebaseret Indgang samt Office pakken.
Vi forventer, at du:
- har en relevant uddannelse og erfaring inden for kontor eller anden administration, gerne inden for offentlig administration
- er rutineret it-bruger samt har flair for- og interesse i arbejdet med økonomi
- har forståelse for og lyst til at arbejde med lovgivning generelt
- har god overordnet systemforståelse, og er indstillet på at lære nye systemer
- trives med afvekslende arbejdsopgaver og egne ansvarsområder, og er villig til at understøtte administrationsteamets samlede opgavevaretagelse, som er mangeartet
- kan samarbejde konstruktivt med forskellige faggrupper, både interne og eksterne samarbejdspartnere
- er selvstændig, reflekterende og tillidsvækkende og kan håndtere kontakten til mange borgere og kolleger
- er serviceminded og en imødekommende og positiv person.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder med værdibaseret ledelse samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi lægger samtidig vægt på en anerkendende tilgang til både borgere og kolleger med fokus på professionel opgaveløsning. Vi tilbyder gode muligheder for faglig sparring med engagerede kolleger med forskellig faglig baggrund, med fokus på kontinuerligt at forbedre og optimere sags- og arbejdsgange.
- kompetente kolleger i et velfungerende team, hvor tilgangen er, at vi hjælper og aflaster hinanden, hvor det er nødvendigt
- et selvstændigt job på en dynamisk arbejdsplads, hvor du selv er med til at præge udviklingen
- en spændende og travl hverdag på en arbejdsplads med godt humør, høj faglighed og en uformel omgangstone
- sundhedsordning med mulighed for træning, kiropraktor, fysioterapi, massage mv.
- flekstid, samt mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Hvis du vil vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos administrativ medarbejder Katrine Nielsen tlf. 64 82 81 47 eller teamleder Marianne Nielsen på tlf. 23 27 48 81.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 18. marts 2024.
Der indkaldes til ansættelsessamtaler tirsdag den 19. marts og samtaler afholdes den 21. marts 2024.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e801cc2f)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Børn og Familie, Rådhuspladsen, 5450 Otterup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008089