BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at være en del af et dygtigt og ambitiøst team på Nordfyn, der brænder for at hjælpe borgere med nyopstået tab af funktionsevne? Så er du måske vores nye rehabiliteringsterapeut.
Pr. 1. august 2024 mangler vi en fast rehabiliteringsterapeut på op til 37 timer. Teamet består dermed af 5 rehabiliteringsterapeuter og 1 terapeutfaglig teamleder, der har fokus på hverdagsrehabilitering jf. §83a gennem tværfagligt samarbejde på tværs i Sundhed og Rehabiliteringsafdelingen. Du ansættes som selvtilrettelæggende med udgangspunkt fra Bryggerivej i Otterup, men rehabiliteringsterapeuterne har opgaver i hele kommunen.
Vi ønsker en rehabiliteringsterapeut, som vil være en del af et team med høje ambitioner om at lykkes med §83a rehabilitering. Du skal have evner og lyst til at koordinere rehabiliteringsindsatsen.
Vi griber borgernes mål og fremmer den enkeltes muligheder for at leve et
selvstændigt og meningsfuldt liv
Du ansættes i afdelingen Træning og Forebyggelse, som er tværfaglig sammensat af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske og forebyggelseskonsulenter og med egen terapeutfaglig teamleder på §83a området.
Afdelingen er blandt andet ansvarlig for korterevarende træningsforløb under sundheds- og serviceloven, hverdagsrehabilitering til borgere som modtager hjemmepleje, forebyggelsestilbud til borger med kronisk sygdom samt forebyggende hjemmebesøg til udvalgte grupper af de ældre borgere.
I Træning og Forebyggelse dyrkes en stolt forbedringskultur, hvor daglig udvikling og forbedring af indsatsen er det grundlæggende fundament. I stillingen som rehabiliteringsterapeut udvikler vi os løbende. Vi har et vedværende fokus på at definere og tilrettelægge indsatser og fokusområder inden for rehabiliteringsområdet, der afspejler det behov, der er i organisationen og hos borgerne på Nordfyn.
Dine opgaver som rehabiliteringsterapeut:
- Forløbsansvarlig på §83a rehabiliteringsforløb ved borgere som oplever nyopstået tab af funktionsevne og indgå i tæt tværfagligt samarbejde
- Mødeleder på tværfaglige møder
- Kendskab til ADL hjælpemidler
- Afprøvning af hjælpemidler til på/aftagning af kompressionsstrømper
- Afklaring af funktionsevne i forbindelse med ansøgning til rengøring
- Dokumentation af mål, plan og opfølgning i samskabelse med borger gennem KMD Nexus
- Evt. deltage i udviklingsprojekter på tværs af områdets 5 afdelinger.
Vi kan tilbyde:
- Du indgår i en Træningsafdeling, der brænder for forebyggelse, rehabilitering og genoptræning, og hvor der er fokus på faglig sparring og udvikling.
- Selvtilrettelæggelse af egen arbejdsdag med udgangspunkt i borgers behov og i overensstemmelse med egne opgaver.
- En organisation, der arbejder med fælles retning med fokus på sundhedsfremme, rehabilitering og forebyggelse.
- Tværfaglige kollegaer som samarbejder med dig ud fra en fælles rehabiliteringsplan.
- En sundhedsordning.
- Der gives kørselsgodtgørelse for merkørsel i egen bil.
Vi forventer til gengæld, at du:
- er uddannet ergo- eller fysioterapeut
- har overblik og selvstændigt kan tilrettelægge samt skabe fremdrift og sammenhæng i rehabiliteringsforløb – i tæt samarbejde og dialog med borger, pårørende og tværfaglige kollegaer
- effektivt sammen med borgeren kan opsætte mål, dokumentere, kommunikere og evaluere dine indsatser
- arbejder tæt sammen med hjemmeplejen og brænder for at arbejde ude ved borgerne
- skal forvente at træne relevante adl funktioner i forbindelse med pleje og omsorg, når det giver mening i borgerens forløb
- er tværfagligt minded og kan samarbejde bredt om en fælles indsatsplan på tværs af voksenområdet
- er positiv og ser det som en spændende opgave at være med til at udvikle rehabiliteringstilgangen i Nordfyns Kommune
- har kendskab/erfaring med rehabiliteringsforløb med afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger på ældreområdet
- har B-kørekort.
Hvis du gerne vil være en del af vores engagerede team og være med til at udvikle rehabiliteringsindsatsen i Nordfyns Kommune, så send din ansøgning og vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante bilag til os senest torsdag den 20. juni 2024.
Der indkaldes til samtale via mail, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. juni 2024.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Tiltrædelse forventes 1.august 2024 eller hurtigst muligt.
For yderligere information omkring stillingen kontakt gerne teamleder for §83a rehabilitering Thea Aaby på tlf. 29 16 05 43.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=95836f64)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Træning Rehabilitering pgf 83a, Bryggerivej, 5450 Otterup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060396