Bliv social- og sundhedsassistent på Østruplund og udvikl dine faglige og personlige kompetencer

dato

Kan du lide personlige udfordringer?

Drømmer du om at udvikle dig fagligt og personligt inden for det specialiserede socialområde, og har du en tillidsbaseret indstilling til samarbejde, er der her en sjælden mulighed for at blive social- og sundhedsassistent på Østruplund, afd. Marken.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast stilling på 32-37 timer om ugen fra 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Hvis du kan starte tidligere, er det også muligt.

Du bliver en del af en nysgerrig, faglig og omsorgsfuld medarbejdergruppe og får en engageret og nærværende ledelse, hvor alle bidrager til at skabe de bedste betingelser for både borgere og kolleger, og hvor der er gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse.

Opgaven er kompleks og kræver en seriøs og professionel tilgang.
Eftersom indsatsen forudsætter en god relation mellem borger og personale, stilles der store krav til samarbejdsevne, mentaliseringsevne, rummelighed samt evne til at motivere og kravtilpasse.
Kendskab til Low Arousel konfliktnedtrapning vil være en fordel men ikke et krav. Du vil lære det hen ad vejen.

Vi arbejder ud fra et fælles fagligt udgangspunkt i de styrker og kompetencer hver enkelt bidrager med både på bagrund af egen profession og på tværs af fag.
Medarbejdergruppen i Marken består af både pædagoger, SSA´er, PAU, fysioterapeuter og omsorgsmedhjælpere.

Der er skiftende arbejdstider på hverdage, hver anden weekend og på helligdage i tidsrummet kl. 06:45 - 23:00, men afvigelser kan forekomme.
Vi arbejder typisk i toholdsskift og skifter kl. 14.45 til aftentjeneste.
Vi arbejder efter en 4 ugers-plan og du skal regne med ca. 8-10 aftenvagter på 4 uger.

Det er et krav, at du har kørekort og vi kan oplyse at straffeattest indhentes.

Specialcenter Syddanmark er en del af Region Syddanmarks sociale tilbud.
Vi er et højt specialiseret og udviklingsorienteret døgntilbud med både omsorg og rehabilitering for øje og med afsæt i individuelt aftalte bo– og aktivitetsløsninger.

Østruplund er et slot beliggende i naturskønne omgivelser i landsbyen Østrup, tæt på Otterup i Nordfyns kommune.

Der bor 34 borgere på botilbuddet fordelt på 3 afdelinger.
Der er yderligere et aktivitets- og samværstilbud tilknyttet.
Østruplund er arbejdsplads for ca. 100 medarbejdere.

Tilbuddet på Specialcenter Syddanmark, afd. Østruplund er særligt målrettet til voksne psykisk udviklingshæmmede med psykosociale udfordringer.
Det er kendetegnet ved: tilknytningsforstyrrelse, dårlig impulsstyring, krænkende eller problematisk seksualitet, misbrugsproblematikker og manglende sociale kompetencer.
Enkelte har en tilsyns – eller behandlingsdom.
Der er en stor spredning i borgernes funktionsniveau, og nogle kan være svært udadreagerende i frustrationssituationer.
Der er særligt fokus på rehabiliterende indsatser, motivation og konfliktnedtrapning.

OBS! Kun ansøgning med dokumentation for uddannelse samt kørekort behandles.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder John Nelander Kielstrup, afd. ”Marken” på mobil: 20 22 46 23 eller mail: jnk@rsyd.dk

Ansøgningsfrist d. 24. januar 2025.

Ansættelsessamtaler finder sted d. 28. januar 2025.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Østruplund, Klintebjergvej, 5450 Otterup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/34debcd3-6fd1-4a4e-bf3b-5586a06cd60a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet