Fjordens Dag: En dag fyldt med natur og aktiviteter i Egensedybet

dato

Tag familien med til en aktiv dag ved Odense Fjord, når Fjordens Dag løber af stablen søndag den 8. september 2024. Med fri entré kan du opleve shows, friluftsaktiviteter, workshops og meget mere i Sejlklubben Egensedybet.

Nu er det igen blevet tid til en af Danmarks største og ældste naturarrangementer! Ved Fjordens Dag fejrer vi naturen, og festen bliver traditionen tro holdt ved det hyggelige besøgssted Egensedybet. Her er der fri entré, og dagen byder på en bred vifte af aktiviteter for hele familien.

Programmet ved Egensedybet
Dagen starter kl. 10.00 med åbning og velkomst, hvorefter du kan kaste dig ud i en række spændende aktiviteter.

Prøv sejlads
Fra kl. 10.30 til 13.00 og igen fra 13.30 til 15.00 kan du prøve forskellige former for sejlads. Der er noget for enhver smag, lige fra optimistsejlads og nyere TERA-joller til windsurfing og 2-mands katamaran sejlads med instruktør. Du kan også prøve stand up paddle eller tage en sejltur i en af de mange sejlbåde.

Aktiviteter for børn og unge
Fra kl. 10.30 til 16.00 er der masser af sjove aktiviteter for børn og unge. De kan sejle i jolle i rolige og sikre omgivelser, fiske krabber og deltage i krabbevæddeløb. Der vil også være mulighed for at høre, hvad sejlklubben kan tilbyde.

Hasmark Egense Norup Lokalråd
Mød lokalrådet fra kl. 10.30 til 16.00, hvor de vil fortælle om Fyrtårnsgrunden, der fungerer som mødested og indgang til Fjordmarken, og om inddæmningen af Egensefjorden.

Bikestation
Hele dagen vil der være mulighed for at låne værktøj og lappegrej til cykler.

Mad og drikke
Ingen går sultne hjem! Der vil være helstegt pattegris, vafler og kage samt kaffe, øl, vin og vand til salg.

Dette er blot et udpluk af de mere end 150 aktiviteter, som vi har planlagt til Fjordens Dag. Så læg vejen forbi Stige Ø, Klintebjerg, Boels Bro og Seden Strandby - vi glæder os til at se dig og hele familien til en oplevelsesrig dag ved fjorden!

Se hele programmet i linket!

Praktisk information
Dato: Søndag den 8. september 2024
Tid: Kl. 10.00
Sted: Sejlklubben Egensedybet, Bogøvej 61, 5450 Otterup
Entré: Fri entré
Arrangør: Alle

Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut