BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med voksne med udviklingshæmning i et højt specialiseret botilbud? Møder du borgerne med et humør, der smitter, kan du fornemme borgernes dagsform og motivere dem til at deltage i hverdagens gøremål. Så er det lige netop dig, vi leder efter.
Vi søger omsorgshjælper til Østruplund afdeling Skoven. Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig – det vigtigste er, at du har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med mennesker.
Du får en grundig introduktion til arbejdet, når du starter og vi har blandt andet introdage og kurser i studio III, så du får den faglige viden, som du har behov for, når du skal arbejde med vores borgere.
Din personlighed spiller også en vigtig rolle i dit arbejde på Østruplund. Du er udadvendt, nærværende, empatisk og har en god portion humor med på arbejde - og så kan du bevare roen og nedtrappe konflikten, når du står over for en borger, der bliver udadreagerende. Vi vægter samarbejde højt og du skal derfor være indstillet på, at samarbejdet også er en del af dine arbejdsopgaver.
Om os:
Specialcenter Syddanmark afdeling Østruplund er et bo- og aktivitetstilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning, som har en dom eller særlige behov i forhold til adfærd. Herunder personer med dobbeltdiagnoser samt udtalt problemadfærd.
Centeret lægger vægt på omsorg og rehabilitering og har borgernes udvikling i fokus.
Specialcenter Syddanmark ønsker at skabe mest mulig livskvalitet for de mennesker, der bor hos os, gennem arbejdet med de 6 kerneværdier for socialområdet i Region Syddanmark.
Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau og de kan være udadreagerende i forskellige situationer, når de bliver frustrerede.
Østruplund ligger i naturskønne og landlige omgivelser tæt på landsbyen Østrup ved Otterup på Nordfyn. Østruplund råder over 12 tønder land, hvor der rundt om slottet er et parkanlæg. Østruplund er en stor arbejdsplads som er opdelt 4 afdelinger. Herunder 3 bo-afdelinger: Slottet, Skoven og Marken samt 1 afdeling for aktivitetstilbuddet: A-huset.
I afdeling Skoven bor der 13 borgere med forskellige udfordringer og behov.
Vil du være med til at gøre en positiv forskel for vores borgere på Østruplund i afdeling Skoven og har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med højt til loftet, så læs videre.
Opgaven kræver, at du har en professionel tilgang og kan være nærværende i kontakten med borgerne. På grund af borgernes komplekse udfordringer, er der høje krav til medarbejderne om samarbejdsevne, rummelighed samt evne til at motivere.
Vi bestræber os på hele tiden at reflektere over egen praksis, således at vi har mulighed for at videreudvikle på det, vi er gode til samt det vi er mindre gode til. Vi mener, at refleksionerne over vores egen praksis er med til at løfte niveauet for den faglighed, som vi ønsker på Østruplund og i afdeling Skoven, hvorfor du skal være medspiller i dette.
Om dig:
- Har kørekort til almindelig bil
- Gerne erfaring med målgruppen men ikke et krav
- Indstillet på at arbejde med dig selv og reflektere over egen praksis
- Er initiativrig og ansvarsfuld i løsningen af opgaven omkring borgerne
- Er pligtopfyldende, engageret og kan arbejde struktureret
- Kan bidrage til det gode arbejdsfællesskab og det gode arbejdsmiljø
- Trives med en hverdag hvor alt ikke er forudsigeligt på forhånd
- Straffeattest indhentes
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job hvor fagligheden udfordres og sættes i spil
- Gode muligheder for indflydelse på dagligdagen
- Personalemøder og teammøder
- Samarbejde i teams
- Specialcenterets introkursus
- Kursus i Studio III
- Intern og ekstern supervision i grupper
- Omsorgsfulde og engagerede kollegaer
- Fokus på at spille hinanden gode som kollegaer og mennesker
- Tværfagligt sammensat personalegruppe med engagerede medarbejdere
- En engageret og faglig ledelse
Det praktiske:
Stillingerne er på 30-37 timer pr. uge, så vi imødekommer dine ønsker om ansættelsesgrad inden for denne ramme.
Du arbejder med skiftende arbejdstider, både hverdage, weekender og helligdage.
Arbejdstiden er mellem kl. 6.45 og 23.00 alle dage.
Der arbejdes hver anden weekend. Vi er en fleksibel arbejdsplads, som gør vores bedste for at arbejdsplanen hænger sammen med privatlivet.
Løn efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Camilla Munck på telefon 29 47 62 28 eller mail cmunck@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist torsdag 16. maj 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 21. maj 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Østruplund, Klintebjergvej, 5450 Otterup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6035009