Grundet tilgang af nye menighedsråd og omfordeling af arbejdsgangen søger Det Fælles Regnskabskontor i Bogense Provsti hurtigst muligt en regnskabsfører på 30 timer ugentligt (med mulighed for yderligere timer).
Det Fælles Regnskabskontor fører regnskab for menighedsråd i Assens, Bogense og Middelfart provstier, og der er ansat 3 medarbejdere.
Vi er et kontorfællesskab beliggende i flotte, lyse lokaler i en længe i Søndersø Præstegård, hvor der, udover de nuværende regnskabsførere, sidder en kordegn og en præst. Regnskabskontoret råder over et åbent kontorfælleskab samt et separat kontor. Derudover er der fælles køkken og mødelokale.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og her er højt til loftet og masser af grin og pauser holdes fælles med alle. Vi er også åbne overfor et vist omfang af arbejde fra hjemmet.
Regnskabsføreren skal varetage følgende opgaver:
- Betale regninger på netbank
- Bogføring af bilag
- Udarbejdelse af budgetter, kvartalsrapporter og årsregnskaber
- Løbende vejledning i økonomien til menighedsrådene
- Indberetning af løn via FLØS
- Søge refusioner m.m.
Vi forventer at du:
- Har regnskabsmæssig uddannelse og erfaring – og også meget gerne erfaring med kirkeregnskaber
- Kan arbejde selvstændigt og motivere dig selv
- Er god til at danne dig et overblik og prioritere dine arbejdsopgaver, da der er mange deadlines at navigere efter
- Har gode samarbejdsevner
I forbindelse med ansættelsen vil kollegerne være behjælpelig med introduktion til folkekirkens regnskabssystemer, og i øvrigt løses problemstillinger i et kollegialt fællesskab.
Ansættelsen sker ved Det Fælles Regnskabskontor ( DFR) i Bogense Provsti beliggende på Langebyende 2, 5471 Søndersø.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoversenskomst mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.
Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.
Bestyrelsen for DFR påtænker dog at søge Kirkeministeriet om dispensation fra de dele af kordegneuddannelsen, som ikke er relevant for stillingen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen (på fuldtid) aftales indenfor intervallet kr. 321.915,66 – kr. 426.538,37 (nutidskroner pr. 1. april 2024). Hertil kommer et OK18-tillæg på kr. 921,05 (nutidskroner pr. 1. april 2024).
Løn kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen og der ydes derfor ikke rådigheds-tillæg.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem DFR og Danmarks Kordegneforening.
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Michael Nielsen, regnskabsfører, tlf. 29465020
Olle Fisker, kontaktperson, tlf. 30245008
Flemming Knudsen, formand, tlf. 30261761
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7865fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være det fælles ansættelsesudvalg i hænde senest mandag den 13. januar 2025.
Ansættelsessamtale forventes at finde sted i uge 4- 2025.
Det kan oplyses, at der muligvis vil blive indhentet referencer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BOGENSE PROVSTIUDVALG, Vestergårdsvej, 5450 Otterup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/62ee8e96-2324-49ae-b2ed-3de559e4d375