Regnskabsfører søges til dynamisk kontorfællesskab i Bogense Provsti

dato

Regnskabsfører på 37 timer/uge søges

Grundet tilgang af nye menighedsråd og omfordeling af arbejdsopgaver søger Det Fælles Regnskabskontor i Bogense Provsti snarest muligt en regnskabsfører på 37 timer ugentligt.

Det Fælles Regnskabskontor fører regnskab for menighedsråd i Assens, Bogense og Middelfart provstier, og der er p.t. ansat 4 medarbejdere.

Vi er et kontorfællesskab beliggende i lyse lokaler i en længe i Søndersø Præstegård, hvor der, udover de nuværende regnskabsførere, sidder en kordegn og en præst.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt i en uformel dagligdag. Vi er åbne overfor et vist omfang af arbejde fra hjemmet.

Regnskabsføreren skal varetage følgende opgaver:

-         Betale regninger på netbank

-         Bogføring af bilag

-         Udarbejdelse af budgetter, kvartalsrapporter og årsregnskaber

-         Løbende vejledning i økonomien til menighedsrådene

-         Opsøge yderligere menighedsråd til porteføljen

-         Indberetning af løn via FLØS

-         Søge refusioner m.m.

Vi forventer at du:

-         Har regnskabsmæssig uddannelse og erfaring – og også meget gerne erfaring med kirkeregnskaber

-         Kan arbejde selvstændigt og motivere dig selv

-         Er god til at danne dig et overblik og prioritere dine arbejdsopgaver, da der er mange deadlines at navigere efter

-         Har gode samarbejdsevner

I forbindelse med ansættelsen vil kollegerne være behjælpelig med introduktion til folkekirkens regnskabssystemer, og i øvrigt løses problemstillinger i et kollegialt fællesskab.

Ansættelsen sker ved Det Fælles Regnskabskontor ( DFR) i Bogense Provsti beliggende på Langebyende 2, 5471 Søndersø, med mulighed for forlagt tjenestested i et af provstierne.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.

Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.

Bestyrelsen for DFR påtænker dog at søge Kirkeministeriet om dispensation fra de dele af kordegneuddannelsen, som ikke er relevant for stillingen.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2.  Årslønnen aftales indenfor intervallet

kr. 343.808,19 – kr. 433.852,69 (nutidskroner pr. 1. november 2025). Hertil kommer et OK18-tillæg på kr. 3.410,11 (nutidskroner pr. 1. november 2025).

Løn kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er mulighed for at aftale rådighedsforpligtelse til stillingen.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem DFR og Danmarks Kordegneforening.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Olle Fisker, kontaktperson, tlf. 30245008

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7865fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være det fælles ansættelsesudvalg i hænde senest onsdag, den 17. december 2025.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart derefter.

Det kan oplyses, at der muligvis vil blive indhentet referencer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

BOGENSE PROVSTIUDVALG, Vestergårdsvej, 5450 Otterup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/31051c08-1ad7-4e1f-88af-30e54aa5c365

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet