BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger socialpædagoger på 37 timer ugentlig til afdeling Skoven på Østruplund med tiltrædelse 1. november 2023 eller snarest.
Specialcenter Syddanmark afdeling Østruplund er et bo- og aktivitetstilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning, som har en dom eller særlige behov i forhold til adfærd. Herunder personer med dobbeltdiagnoser samt udtalt problemadfærd.
Centeret lægger vægt på omsorg og rehabilitering og har borgernes udvikling i fokus.
Specialcenter Syddanmark ønsker at skabe mest mulig livskvalitet for de mennesker, der bor hos os, gennem arbejdet med de 6 kerneværdier for socialområdet i Region Syddanmark.
Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau og de kan være udadreagerende i forskellige situationer, når de bliver frustrerede.
Østruplund ligger i naturskønne og landlige omgivelser tæt på landsbyen Østrup ved Otterup på Nordfyn. Østruplund råder over 12 tønder land, hvor der rundt om slottet er et parkanlæg. Østruplund er opdelt i 3 bo-afdelinger: Slottet, Skoven og Marken samt 1 afdeling for aktivitetstilbuddet: A-huset.
Vil du være med til at gøre en positiv forskel for vores borgere på Østruplund i afdeling Skoven og har du lyst til at være en del af en arbejdsplads med højt til loftet, så læs videre.
Opgaven kræver, at du har en professionel tilgang og kan være nærværende i kontakten med borgerne. På grund af borgernes komplekse udfordringer, er der høje krav til medarbejderne om samarbejdsevne, rummelighed samt evne til at motivere.
Vi bestræber os på hele tiden at reflektere over egen praksis, således at vi har mulighed for at videreudvikle på det, vi er gode til samt det vi er mindre gode til. Vi mener, at refleksionerne over vores egen praksis er med til at løfte niveauet for den faglighed, som vi ønsker på Østruplund og i afdeling Skoven, hvorfor du skal være medspiller i dette.
Om dig:
- Socialpædagogisk uddannet
- Har kørekort til almindelig bil
- Gerne erfaring med målgruppen men ikke et krav
- Kan argumentere for faglige refleksioner og samtidig være nysgerrig på andre faglige refleksioner
- Kan arbejde tværfagligt og bidrage til samarbejde omkring borgerne
- Indstillet på at arbejde med dig selv og reflektere over egen praksis
- Er initiativrig og ansvarsfuld i løsningen af opgaven omkring borgerne
- Er pligtopfyldende, engageret og kan arbejde struktureret i det daglige pædagogiske arbejde
- Kan bidrage til det gode arbejdsfællesskab og det gode arbejdsmiljø
- Er god til at dokumentere arbejde samt skriftligt stærk
- Trives med en hverdag hvor alt ikke er forudsigeligt på forhånd
- Straffeattest indhentes
Vi tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job hvor fagligheden udfordres og sættes i spil
- Gode muligheder for indflydelse på dagligdagen
- Personalemøder hver 14. dag
- Samarbejde i teams
- Omsorgsfulde og engagerede kollegaer
- Fokus på at spille hinanden gode som kollegaer og mennesker
- Tværfagligt sammensat personalegruppe med engagerede medarbejdere
- En engageret og faglig ledelse
Stillingerne er på 37 timer pr. uge men det er muligt at arbejde et mindre timetal.
Du arbejder med skiftende arbejdstider, både hverdage, weekender og helligdage.
Arbejdstiden er mellem kl. 6.45 og 23.00 alle dage.
Der arbejdes som udgangspunkt hver anden weekend. Vi er dog en fleksibel arbejdsplads, som går langt for, at arbejde og privatliv hænger sammen.
Løn efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Camilla Munck på telefon 29 47 62 28 eller mail cmunck@rsyd.dk.
Ansøgningsfrist 04.10.23
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 11.10.23
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Specialcenter Syddanmark - Østruplund, Klintebjergvej 75, 5450 Otterup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226458&DepartmentId=17572&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906285