BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da det ene af vores to plejehjem over de næste 2 år bliver lukket, søger vi i denne periode 3 aftenvagter og 1 dagvagt til længerevarende vikariater. Vil du være med til at skabe en god og værdig proces både for vores beboere og det øvrige dygtige personale, så er én af disse fleksible stillinger måske noget for dig.
Hvem er vi, og hvad er opgaven?
Selvom et vores skønne plejehjem lukker i løbet af de næste 2 år, er opgaven stadig klar og vigtig! Vi skal fortsat skabe et godt og trygt hjem for beboerne, men i høj grad også en god arbejdsplads for os der udfører det vigtige arbejde til dagligt. Det har vi et stort fokus på og har stadig en god arbejdsplads med høj faglighed og stolthed over det hjem, vi hver dag er med til at skabe.
På vores plejehjem arbejder vi for at skabe rammerne for et værdigt ældreliv, med udgangspunkt i bl.a. livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet og sammenhæng og hvor målet er, at den enkelte beboer oplever et meningsfuldt hverdagsliv. Vi er to plejehjem, der sammen er i gang med en utrolig spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet og fokuseret på at højne alles faglighed i tilgangen til borgerne. Vi oplever, at dette arbejde giver stor tilfredshed for os alle, fordi vi kan se at det virker.
"Hos os vægter vi relationen meget højt. Både til beboere og pårørende, men i høj grad også til hinanden. Vores opgaveløsning afhænger af, at vi har det godt på vores arbejde og kan arbejde godt sammen på tværs af fagområder. Vi synes jo, at det bedste ved det her fantastiske fag er, at man har mulighed for at kombinere sit store omsorgsgen med den høje faglighed der kræves" – Karina Adelhejd Drejer, Teamleder på Bryggergården
Hvad får du her hos os?
- Du får en spændende arbejdsdag med stor variation og bredde i opgaveløsningen.
- Du får selvfølgelig en grundig introduktion til din kommende arbejdsplads med gode og imødekommende kolleger.
- Du bliver en del af en arbejdsplads, der vægter det gode arbejdsmiljø og som netop fået en grøn smiley.
- Du får medindflydelse og ansvar i opgavefordelingen og på de faglige fokusområder.
- Du får en arbejdsplads, hvor personcentreret omsorg er den grundlæggende tilgang i arbejdet.
- Du bliver en del af et sted med engagerede kollegaer, hvor fællesskab og medansvar er nøgleordene.
Vi forestiller os, at du..
- er i stand til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret på et højt fagligt niveau
- kan arbejde koordinerende på tværs af hele plejehjemmet. Det er derfor nødvendigt, at du kan skabe et godt overblik
- har en struktureret tilgang til opgaverne i en til tider hektisk hverdag
- har høj faglighed og faglig ansvarlighed, som er væsentlige faktorer
- er medansvarlig i forhold til oplæring, sparring, undervisning og vejledning af kollegaer
- tager medansvar for at sikre kontinuitet i og dokumentation af faglige handlinger i vores omsorgssystem Nexus
- er en teamplayer og en faglig rollemodel, da vi vægter interpersonelle egenskaber meget højt og at imødekommenhed, fleksibilitet, tolerance og en positiv tilgang til arbejdet nøgleordene
- selvfølgelig har hjertet med, bruger din sunde fornuft og er professionel i opgaveløsningen og at du sammen med os, har lyst til at skabe et sted, vi selv har lyst til at blive gamle.
Alt det praktiske
Vi søger uddannet personale til Otterup Plejehjem. Otterup plejehjem består af Bryggergården med 26 lejligheder og Kærgården med 80 lejligheder.
Aftenvagtstillingerne er på 30 t/uge og med weekendvagt hver 2. weekend. Dagvagtstillingen er på 32 t/uge med weekendvagt hver 2. weekend.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 22. januar 2024.
Samtaler afholdes løbende.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse skal finde sted.
Har du lyst til at vide mere om stillingerne og vores plejehjem? Så ring endelig og få en snak med os:
Teamleder – Helle Mogensen på tlf. 64 82 85 53
Teamleder – Karina Adelhejd Drejer på tlf. 64 82 85 02
Vi glæder os til at møde dig.
De bedste hilsner
Områdeleder Sabine Rahbek
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=73956474)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Plejehjem Otterup, Ved Kæret, 5450 Otterup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5969189