Engageret og ansvarsbevidst pædagogmedhjælper til Børnehuset Louisegården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Louisegården søger snarest muligt en pædagogmedhjælper til en stilling på 12 timer ugentligt med mulighed for ekstra timer i børnehaven. Stillingen er tilknyttet vuggestuegruppen Troldene.

Som pædagogmedhjælper vil du skulle indgå i samarbejdet med stuens øvrige medarbejdere om børnegruppens udvikling, trivsel, dannelse og læring.

Om os
Børnehuset Louisegården er en del af Børneinstitution Nord, der består af 8 børnehuse beliggende i Næsby, Søhus, Stige og Lumby. Louisegården er et integreret børnehus bestående af en vuggestuegruppe med 12 børn samt 2 børnehavegrupper med hver 21-23 børn tilknyttet.

Børnehuset er beliggende i et parcelhuskvarter i Odense N i et nærmiljø omgivet af grønne områder, Åløkkeskoven og tæt på Odense Å. Faciliteter, der skiftevis inddrages og benyttes af især børnehavegrupperne ved både spontane og planlagte gå- og løbeture.

Omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde er de styrkede pædagogiske læreplaner og de af Odense Kommune gældende strategier med særlig fokus på sprog, dannelse og tidlig indsats.

I børneinstitution Nord arbejder vi med udgangspunkt i følgende værdigrundlag:

  • Her samarbejder medarbejder og ledelse med forældre, dagplejen og skolerne i lokalområdet for at skabe de bedste betingelser for børns udvikling og læring i forpligtende fællesskaber.
  • Vi respekterer familiernes forskellige baggrunde og tager udgangspunkt heri, i vores møde med forældre og børn.
  • Gennem faglig refleksion og overvejelser arbejder vi kontinuerligt med udvikling af – og tilrettelægger læringsmiljøer, der til stadighed forandrer sig i takt med børnegruppens behov og udfordringer
Som ansat bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

På dagtilbudsområdet har vi fokus på, at fuldtidsansættelse er udgangspunktet. Samtidigt har vi fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder.
Der vil derfor være løbende dialog i løbet af ansættelsen med fokus på arbejdstiden og det overordnede mål om ansættelse på fuld tid.

Hverdagen og de aktiviteter vi tilbyder børnene i Louisegården er alle med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan og med et særligt fokus på dannelsesbegreberne. Det betyder bl.a., at vi i Louisegården som medarbejdere er opmærksomme på at være anerkendende, nærværende, understøttende og opmuntrende rollemodeller for børnene. Ydermere vægter vi arbejdet med at understøtte udviklingen af børnenes sproglige og kommunikative kompetencer højt, da vi ser det som en betydningsfuld del af det at kunne udtrykke sig, afkode og forstå andre mennesker.

I vores pædagogiske arbejde har vi særligt fokus på relationsdannelse, da vi oplever, at tryghed og tillid er en forudsætning for bedst muligt at kunne motivere men også ”skubbe”/udfordre børnene i forhold til deres udvikling og læring. Vi arbejder målrettet ud fra, at alle børn uanset alder, kognitive eller fysiske forudsætninger er i kontinuerlig udvikling og på vej til at lære noget nyt. I voksen/barn relationen er ”Jeg ser dig” & ”Jeg tror på/ved, at du kan” bærende elementer. Vi rammesætter planlagte og spontane aktiviteter, hvor børnene blidt ”presses” og motiveres til oplevelsen af, at ”det vidste/troede jeg ikke jeg kunne, men det kan jeg godt!”.

Børnene skal føle sig som betydningsfulde deltagere i større eller mindre fællesskaber i Børnehuset Louisegården. Det betyder bl.a., at vi tilrettelægger aktiviteter i større eller mindre grupper, hvori børnenes relationer er i fokus. Her understøttes børnene bl.a. i at inddrage, hjælpe og opmuntre/begejstres over hinanden. Når vi eksempelvis er på løbeture, så er det, ”det svageste led i kæden”, der løber forrest og sætter tempoet for de andre børn, ligesom løbegruppen understøttes i at vente på hinanden, løbe ved siden af og opmuntre en ven, der kan have brug for det m.m.

Vi arbejder målrettet med børnenes selvhjulpethed både i forhold til fysiske og mentale udfordringer, for derved at understøtte deres udvikling i forhold til at kunne mestre eget liv bedst muligt. Når børnene har brug for en hjælpende hånd, overtager vi som voksne ikke opgaven, men guider barnet igennem, så det så vidt muligt selv løser udfordringen. I andre sammenhænge opfordrer vi børnene tæt ved til at hjælpe barnet, for derved at åbne deres blik for hinanden. I konfliktsituationer børnene imellem understøtter vi dem i forhold til at afløse, lytte til hinanden og kommunikere på en hensigtsmæssig måde.

Om dig
Vi forventer af vores nye kollega, at du:
  • er mødestabil, engageret og deltagende
  • er omsorgsfuld og nærværende
  • er fleksibel og ansvarsbevidst
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan tage initiativ praktiske gøremål og aktiviteter med børnene
  • har humor, masser af energi og et positivt sind
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et børnehus:
  • i faglig udvikling baseret på høj kvalitet i arbejdet med kerneopgaven
  • der arbejder målrettet med vedvarende fællestænkning
  • med fokus på betydningen af fællesskabets og det at løfte i flok
  • hvor der er rig mulighed for at tage ejerskab og få indflydelse
  • hvor det gode arbejdsmiljø vægtes højt
  • hvor vi drager omsorg for hinanden og griner meget
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Lotte Slott Jensen, daglig pædagogisk leder på 24 97 02 72 eller på lsj@odense.dk

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 1. september 2023. Vi forventer at afholde samtaler den 5. september 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Louisevænget 9, Næsby, 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a61cc662-cae8-4a67-b106-c964e92aee91

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892591

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet