Er du socialpædagog, SSA eller ergoterapeut - så kig her!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Vi søger medarbejdere på 37 timer ugentlig til afdeling Skoven, Østruplund med tiltrædelse d. 1. oktober eller snarest. Vi ønsker at udvide mangfoldigheden i vores personalegruppe og er derfor på udkig efter både erfarne og mindre erfarne medarbejdere.

Specialcenter Syddanmark afdeling Østruplund er et bo- og aktivitetstilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning, som har en dom eller særlige behov i forhold til adfærd. Herunder personer med dobbeltdiagnoser samt udtalt problemadfærd.
Centeret lægger vægt på omsorg og rehabilitering og har borgernes udvikling i fokus.

Specialcenter Syddanmark ønsker at skabe mest mulig livskvalitet for de mennesker, der bor hos os gennem arbejdet med de 6 kerneværdier for socialområdet i Region Syddanmark.

Der er stor spredning i borgernes funktionsniveau og de kan være udadreagerende i forskellige situationer, når de bliver frustrerede.

Østruplund ligger i naturskønne og landlige omgivelser tæt på landsbyen Østrup ved Otterup på Nordfyn. Østruplund råder over 12 tønder land, hvor der rundt om slottet er et parkanlæg. Østruplund er opdelt i 3 bo-afdelinger: Slottet, Skoven og Marken samt 1 afdeling for aktivitetstilbuddet: A-huset.

Opgaven kræver, at du har en professionel tilgang og kan være nærværende i kontakten med borgerne. På grund af borgernes komplekse udfordringer, er der høje krav til medarbejderne om samarbejdsevne, rummelighed samt evne til at motivere.

Eftersom den rehabiliterende indsats forudsætter en god relation mellem borger og medarbejder, stiller vi store krav til dine samarbejdsevner, rummelighed samt din evne til at kunne metallisere.

Vi søger kollegaer der er:

- Social- eller sundhedsfagligt uddannet
- Har kørekort til almindelig bil
- Gerne erfaring med målgruppen men ikke et krav
- Kan argumentere for faglige refleksioner og samtidig være nysgerrig på andre faglige refleksioner
- Kan arbejde tværfagligt og bidrage til samarbejde omkring borgerne
- Er pligtopfyldende, engageret og kan arbejde struktureret i det daglige pædagogiske arbejde
- Kan bidrage til det gode arbejdsfællesskab og det gode arbejdsmiljø
- Er reflekterende og anerkendende i din tilgang til både borgere og kollegaer
- Er god til at dokumentere arbejde samt skriftligt stærk
- Trives med en hverdag hvor alt ikke er forudsigeligt på forhånd
- Straffeattest indhentes

Vi tilbyder:

- Et spændende og alsidigt job hvor fagligheden udfordres og sættes i spil
- Gode muligheder for indflydelse på dagligdagen
- Personalemøde hver 14. dag
- Omsorgsfulde og engagerede kollegaer
- Tværfagligt sammensat personalegruppe med engagerede medarbejdere
- En engageret og faglig ledelse


Stillingerne er på 37 timer pr. uge men det er muligt at arbejde et mindre timetal.

Du arbejder med skiftende arbejdstider, både hverdage, weekender og helligdage.
Arbejdstiden er mellem kl. 6.45 og 23.00 alle dage.
Der arbejdes som udgangspunkt hver anden weekend. Vi er dog en fleksibel arbejdsplads, som går langt for, at arbejde og privatliv hænger sammen.

Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Camilla Munck på telefon 29 47 62 28 eller mail cmunck@rsyd.dk. Afholder ferie uge 30-31-32.


Ansøgningsfrist torsdag den 17.08.23


Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 22.08.23

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Specialcenter Syddanmark - Østruplund, Klintebjergvej 75, 5450 Otterup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225974&DepartmentId=17572&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875012

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet