Er du vores nye byplanlægger i Nordfyns Kommune?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med planlægning, løsningsorienteret og frisk på nye spændende opgaver, er det måske lige dig, vi leder efter.

Vi har rygende travlt, projekterne står i kø, og vi opnormerer derfor på planområdet, for bedre at kunne understøtte alle de gode projekter og den udvikling der er i gang i Nordfyns Kommune.

Vi er en kommune med ca. 30.000 indbyggere og har 3 hovedbyer – Bogense, Otterup og Søndersø - som hver har sit potentiale at bygge videre på i den fremtidige planlægning og udvikling af kommunen. Vi har aktive og engagerede aktører i både erhvervslivet, i landdistrikterne og i byerne – alle sammen aktører som vi skaber rammerne for udviklingen sammen med.

Jobbet som planlægger i Nordfyns Kommune spænder bredt, og du får – netop fordi vi er en mindre kommune - her mulighed for at bevæge dig i hele feltet fra strategiske planlægningsopgaver til konkret sagsbehandling. 
Du vil i det daglige arbejde – og i stort omfang - kunne bringe din faglighed i spil inden for det spændende krydsfelt, hvor udvikling af erhvervs- og boligområder, smukke natur- og landskabsområder, kulturhistorie, nationale interesser og ambitiøse politiske visioner mødes.

Det siger kollegaerne:

"Omgangstonen på arbejdspladsen er uformel og præget af humor og hjælpsomhed. På det tekniske område har vi en god sparrig omkring opgaverne med de andre afdelinger og rådgivere, hvilket er en forudsætning for de gode løsninger. Vi er bevidste om, at ingen ved alt, men sammen kan vi løse meget. Hos os er der stor mulighed for faglig udvikling og ansvar i jobbet. Vi glæder os til, at du bliver en del af vores hverdag."

Mere specifikt vil dine opgaver som planlægger hos os være at:

  • deltage i konkrete planmæssige opgaver – store og små
  • deltage i udarbejdelsen af strategier på området, herunder planstrategi, kommuneplan, masterplaner, lokalplaner mv.
  • projektledelse med borgerinddragelse 
  • udarbejde af master- og udviklingsplaner

Vi ønsker, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse - gerne arkitekt, urban design planlægger eller lignende
  • har 3-5 års anciennitet fra lignende stillinger
  • er god til at kommunikere - både i skrift og tale - er en person, der formår at tale med alle, og som har gode kontaktskabende evner
  • trives i samspil med andre og har gode relationelle og procesfacilliterende kompetencer til at gennemføre borgerinvolverende processer
  • har flair for at aflæse et sted, en by og lave planer der styrker stedets potentialer
  • har lyst til og motivation for at arbejde med planlægningsopgaver i bred forstand
  • evner at arbejde både selvstændigt og i team - en proaktiv profil, der tager et stort ansvar, og som sikrer handling og resultater
  • har evnerne til at se opgaveløsningen i et helhedsperspektiv, kan tænke ud af boksen og formår at sikre den bedst mulige løsning
  • har politisk flair og tæft - fornemmelse for det politiske niveau og samspil
  • har en anerkendende tilgang til mennesker du møder og kan indgå i en åben dialog med bygherrer, naboer, rådgivere, politiske udvalg, kolleger i teamet og kolleger fra andre afdelinger
  • vil bidrage til at skabe en god atmosfære på arbejdspladsen.

I Plan og Kultur arbejdes der ud fra de besluttede værdinormer i Nordfyns Kommune: "Ordentlighed, Åbenhed, Troværdighed og Synlighed". Vi er stolte af værdierne og har stort fokus på, at de skal kunne mærkes og ses i det daglige arbejde.

Det praktiske

Bemærk: Vi inviterer til ansættelsessamtaler løbende, og vi ønsker at du tiltræder snarest muligt.
 

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Vi tilbyder dig gode muligheder for udvikling, og lønnen afspejler dine kvalifikationer.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte chef for Plan og Kultur Åse Nielsen på tlf. 21 52 36 83. Du er også meget velkommen til at lægge en besked på telefonsvareren eller sende en SMS på samme telefonnr., så vender vi tilbage.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

 

Flyt gerne til Nordfyn

Vi er som nævnt ca. 30.00 indbyggere i kommunen og du skal være mere end velkommen i fællesskabet. Vi kan blandt andet byde på fantastisk natur, herunder en kystlængde på 154 km - med alle de muligheder det giver, og vi har et mål om at blive "Danmarks bedste friluftskommune for familier" – vi er godt på vej.

Herudover har vi et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund hvor man kan være en del af en række fællesaktiviteter, årlige kulturbegivenheder og meget, meget mere. 

Overvejer du at flytte til Nordfyns Kommune, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og i dine overvejelser. 

Læs mere her: https://www.nordfynskommune.dk/


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ea67c060)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Plan og Kultur, Rådhuspladsen, 5450 Otterup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948360

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet