BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelse og ønsker du at gøre en forskel for dem og deres familierne, så er stillingen her måske lige noget for dig.
Vi søger en socialrådgiver til 37 timer pr. uge i vores handicapteam.
Afdelingen er forankret i Børn og Familieafdelingen, som består af Modtagelsen, Børneteamet, Ungeteamet også kaldet KUI (Den Kommunale Ungeindsats) samt Handicapteamet KUI er dog fysisk placeret i Søndersø. Derudover er afdelingen tilknyttet en administration samt 2 faglige koordinatorer i hhv. Børneteamet og Handicapteamet.
Som rådgiver i Børn og Unge Handicapafdelingen i Nordfyns Kommune, bliver du en del af et lille team bestående af i alt 2 rådgivere foruden 1 faglig koordinator, som også sidder med almindelig sagsbehandling, 1 administrativ medarbejder som varetager sagsbehandling samt 1 ergoterapeut som varetager hjælpemiddelområdet. Ydermere har Børneteamet og Handicapteamet en fælles teamleder, hvor der er ugentlige gruppemøder til sagssparring. Du vil ligeledes blive en del af en gruppe, som vægter positivitet højt samt har lyst til at samarbejde for at lykkes.
Vi lægger vægt på udviklingen af et stærkt fagligt miljø, hvor formel og uformel faglig og kollegial sparring indgår naturligt i dagligdagen. Vi arbejder bevidst med målet om et godt arbejdsmiljø.
Som rådgiver i handicapteamet vil du have din egen sagsstamme med børn og unge med funktionsnedsættelse fra 0-18 år. Dine opgaver vil bl.a. bestå i, at:
- behandle ansøgninger jf. lov om social service § 41 om merudgifter, § 42 om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, § 44 jf. § 84 om afløsning i hjemmet/aflastning uden for hjemmet, § 45 om ledsager – herudover kan der også være tale om ganske almindelige § 11,3 samt § 11, 7 forløb
- udarbejde børnehandicapudredninger i forhold til målgruppevurderinger
- udarbejde børnefaglige undersøgelser samt iværksættelse af foranstaltninger herunder bl.a. kontaktperson, anbringelse, hjemgivelse mv. jf. § 52 i lov om social service.
- overdragelse af sager til voksenafdelingen
- have øje for det tværfaglige samarbejde (skole/dagtilbud, voksenafdelingen samt øvrige samarbejdspartnere)
- afholde børnesamtaler samt forældresamtaler mv.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med behandling af hjemmetræningsansøgninger, men ikke et krav.
Din faglighed/baggrund:
- Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- Du kommer med viden og erfaring fra børn- og unge handicapområdet
- Du er godt velbevandret i DUBU og ICS/udredningsværktøjet
- Du kan koordinere og samarbejde tværfagligt
- Du kan strukturere din egen tid samt skabe overblik og arbejde selvstændigt
- Du evner konflikthåndtering
- Du kommunikerer tydeligt og præcist.
Din stil som medarbejder
- Du har humor samt en positiv tilgang og kan bidrage til god stemning i afdelingen.
- Du er selvstændig, men samtidig en holdspiller.
- Du er tillidsfuld og tør sige højt, hvis du er utilfreds/uenig med noget.
- Du brænder for at udvikle dig fagligt.
Vi kan tilbyde:
- et spændende og afvekslende job med faglige såvel som personlige udfordringer
- en rummelig arbejdsplads
- mulighed for at præge opgaveløsningen
- fleksordning
Ansøgningsprocessen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest søndag den 20. august 2023.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 28. august 2023.
Jobstart er senest den 1. oktober 2023.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Gramm på tlf. 23 26 78 97.
Nordfyns Kommunes fire værdier er ordentlighed – troværdighed – åbenhed – synlighed, som vi vægter højt.
Personalepolitik - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=456d96fd)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Familieafdeling, Rådhuspladsen, 5450 Otterup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=456d96fd&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883095