Medarbejder til industrimiljø med særligt fokus på spildevand til Natur- og Miljøafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

- med arbejdsplads på Otterup Rådhus, 15 minutter fra Odense

Er du til en arbejdsplads med højt til loftet, fleksibilitet og medbestemmelse, hvor vi er tætte på borgerne samt virksomhederne og i fællesskab finder løsninger? Så har vi måske dit næste job.

Vi søger en ny kollega til løsning af opgaver inden for industrimiljø, miljøgodkendelser, spildevandstilladelser, udledningstilladelser, miljøtilsyn på industriområdet, VVM-screeninger og tilladelser.

Vi arbejder for at sikre, at vi kan håndtere fremtidens krav og påvirkninger, hvor en ny spildevandsstruktur for Nordfyn skal udarbejdes. I den forbindelse har Vandcenter Syd netop ansøgt Nordfyns Kommune om at igangsætte undersøgelser for, hvorvidt der kan etableres et nyt renseanlæg med tilhørende ledningsføring og flytning af udløb fra Odense Fjord til Kattegat – et stort projekt der gerne skal komme naturen til gavn og sikre at kommunen får en moderne spildevandshåndtering i mange år frem. Vi har brug for dig til at håndtere kommunens rolle i projektet, idet vi er myndighed på området. 

Der er afsat budget til at understøtte dig i opgaven - fx til ekstern rådgivning. 

Du vil indgå i vores miljøteam, hvor I sammen fører miljøtilsyn med virksomhederne på Nordfyn. 

I alt er vi 14 medarbejdere i Natur- og Miljøafdelingen, som er én af tre afdelinger i Teknik, Erhverv og Kulturforvaltningen. Natur- og Miljøafdelingen varetager myndighedsopgaverne på natur- og miljøområdet, fx tilsyn og godkendelse af industri og landbrug, affald, forurenet jord, rottebekæmpelse, spildevand, vandløbsprojekter, vådområdeprojekter, naturbeskyttelse, drikkevand samt beskyttelse af grundvand.

Afdelingen varetager en række store projekter med stor politisk opmærksomhed, som blandt andet inkluderer Pilotnaturpark Nordfyn, Bogense Kystdiger og så den nye spildevandsstruktur.

Din profil:

  • Det er en fordel, at du har erfaring inden for området.
  • Du skal have en god forståelse for at kunne sætte dig ind i en teknisk begrebsverden, samt have interesse for at arbejde med administration og den tilhørende lovgivning på området.
  • Du kan have en bred uddannelsesmæssig baggrund. Fx naturvidenskabelig, teknisk eller har administreret lovgivning på det tekniske område i en offentlig administration.
  • Du har med fordel kendskab til myndighedsbehandling fra en tilsvarende stilling.
  • Du har gode kommunikative kompetencer og taler i øjenhøjde med alle. Vi er i tæt dialog med borgere, erhverv og interessenter, så det er afgørende, at du trives i den kommunikerede og lyttende rolle, og kan dermed eksempelvis bidrage i forbindelse med borgermøder.
  • Du er god til at se løsninger og kan med lovgivningen i ryggen finde en vej, som både tjener den enkelte som fællesskabet.
  • Du trives med mange bolde i luften, og lader dig ikke gå på af afbrydelser - men kan også arbejde koncentreret.
  • Du skal kunne træffe beslutninger og tage ansvar for dine opgaver.
  • Du har overblik over dine opgaver og tidsplaner.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et meget uformelt miljø, hvor der er højt til loftet og altid plads til et godt grin.
  • En afdeling med både unge nyuddannede medarbejdere og erfarne kollegaer.
  • Egen tilrettelæggelse af arbejdet med gode muligheder for hjemmearbejde.
  • Nærværende kollegaer, der tager hånd om hinanden. Vi er ikke en stor afdeling, så vi lægger vægt på at støtte hinanden i team og afdeling.
  • Vi har fokus på psykologisk tryghed – dvs. at vi åbent og i øjenhøjde med hinanden kan lægge udfordringerne frem, ledelse og medarbejdere imellem.
  • En organisation med stor tillid og opbakning fra det politiske.
  • Vi har kantineordning mandag til torsdag.
  • Har du ømme skuldre, så klarer massøren dette – men i det daglige holder vi også hinanden op på at få løftet os fra stolen og lavet lidt øvelser i fællesskab.

Vil du vide mere, kan du kontakte natur- og miljøchef Peter Simmelsgaard på tlf. 41 71  57 56.

Ansættelsesvilkår
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Arbejdssted: Otterup Rådhus, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup
Arbejdstid: Fuldtid, 37 timer ugentligt
Ansættelsesstart: Tiltrædelse 1. oktober 2023 eller snarest mulig

Personalepolitik - Nordfyns Kommune

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 13. august 2023.

Samtaler
Vi afholder forventeligt to samtalerunder. Du vil skulle forbedre et lille oplæg og/eller forholde dig til en opgave i forbindelse hermed. Nærmere detaljer er endnu ikke fastlagt.

Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34 - 2023.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2829bf3d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Natur og Miljø, Rådhuspladsen, 5450 Otterup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2829bf3d&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876433

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet