Organist ved Lumby og Stige Kirker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en fuldtids organist for Stige og Lumby Kirker, til ansættelse snarest muligt. Stige og Lumby Sogne har fælles menighedsråd og deler præster, kirkesanger, kordegn, kirketjenere og personale på kirkegårdene. Sognene har tilsammen 7903 indbyggere og 6335 folkekirkemedlemmer.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi er glade for vores fælles arbejdsplads, hvor menighedsråd, præster og ansatte, med gensidig respekt, tager hånd om de opgaver, vi som kirke er sat til at løse. Vi har hver især stor frihed til at planlægge vores arbejde, og er samtidigt del af et på alle måder velfungerende fællesskab, hvor vi taler sammen, og hvor der er god plads til nye ideer og forslag.

Det er vigtigt for os at holde os for øje, hvad det betyder at være kirke i netop vores sogne. Stige og Lumby byder på et meget engageret og velfungerende lokalsamfund i fuld udvikling, med nye boligområder og et aktivt foreningsliv. Vi samarbejder gerne med lokale foreninger, bl.a. med Stige Musikudvalg og Odense Musikskole.

Vi er så heldige, at vi til dagligt kan mødes i helt nye, skønne rammer. Stige Sognegård ligger ved siden af Stige Kirke og rummer lyse mødelokaler, frokoststue, kontorer for præsterne og kordegnen, og fælles kontor for kirkegårdsleder og organist.

Orglet i Lumby Kirke er bygget af Marcussen & Søn i 2005 og har 23 stemmer, 2 manualer og pedal. Orglet i Stige Kirke er også leveret af Marcussen & Søn og stammer fra 1945. Det har 11 stemmer, 2 manualer og pedal.

Hvem søger vi?

Vi ser gerne, at du som vores kommende organist:

- arbejder tæt sammen med vores præster omkring gudstjenesten og de kirkelige handlinger

- medvirker ved konfirmand-, minikonfirmand- og plejehjemsgudstjenester

- organiserer sangeftermiddage, koncerter og andre musikalske arrangementer

- har lyst til at arbejde med et (børne)kor, i den form, der passer til dig og sognene

- er ansvarlig for at engagere og administrere vikarer og ferieafløsere

- deltager i relevante udvalg og møder, bl.a. personalemøder, kalendermøder og aktivitetsudvalgsmøder

Derfor søger vi en person med:

- en relevant organistuddannelse

- et åbent sind

- gode samarbejdsevner

- situationsfornemmelse

- evnen til at agere i krævende situationer

Løn og ansættelse

Ansættelse sker ved Lumby og Stige Sognes Menighedsråd, Skippervej 11 B, 5270 Odense N.

Arbejdssteder er Lumby Kirke, H.C. Lumbyes Vej 32, 5270 Odense N, Stige Kirke, Skippervej 11 A, 5270 Odense N, og Stige Sognegård, Skippervej 11 B, 5270 Odense N.

Du vil få Lumby og Stige Sogne i Hjallese Provsti som ansættelsesområde.

Stillingen er en fuldtidsstilling og aflønnes i forhold til uddannelsen. Prøvetiden er 3 måneder. Der indhentes referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 329.548,90 kr. – 401.562,33 kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 42.400,94 kr. – 65.854,32 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 317.994,35 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 334.104,40 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.233,96 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansøgningsfrist er mandag den 17. juli 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådets kontaktperson Lisbeth Høg Madsen på tlf. 24 67 64 84, eller én af vores præster.

Vi glæder os at modtage din ansøgning på:

https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?mid=7844

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Lumby-Stige Kirkekasse, Stigevej, 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://sikkerformular.kirkenettet.dk/contact/form?mid=7844

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852160

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet