BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du i samarbejde med dine kollegaer etablere meningsfulde læringsmiljøer med udgangspunkt i barnets perspektiv, både ude og inde og tør være leder af et børnefælleskab?
Vil du samtidig være med til at skabe rammerne om en tryg og struktureret og rutinepræget hverdag, præget af omsorgsfulde og nærværende voksne? Kan du se muligheder i en gammel patriciervilla med 2 etager, i stedet for begrænsninger? Så er det lige dig, vi mangler!
Pr. 1. september eller snarest derefter søge vi en pædagog til Næsbyhovedgård Børnehus til en stilling på 33 timer.
Om os
Næsbyhovedgård er en gammel børnehave med 2 børnehavegrupper beliggende i det gamle Næsby, i en flot gammel bygning med en kæmpe legeplads og tæt på skov, kanalen og havnen.
Vi er en del af børneinstitution Nord som består af 8 børnehuse beliggende i Næsby, Stige, Søhus og Lumby. Omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde er de styrkede pædagogiske læreplaner og de af Odense Kommune gældende strategier med særlig fokus på sprog, dannelse og tidlig indsats.
I børneinstitution Nord arbejder vi med udgangspunkt i følgende værdigrundlag:
- Her samarbejder medarbejder og ledelse med forældre, dagplejen og skolerne i lokalområdet for at skabe de bedste betingelser for børns udvikling og læring i forpligtende fællesskaber.
- Vi respekterer familiernes forskellige baggrunde og tager udgangspunkt heri, i vores møde med forældre og børn.
- Gennem faglig refleksion og overvejelser arbejder vi kontinuerligt med udvikling af – og tilrettelægger læringsmiljøer der til stadighed forandrer sig i takt med børnegruppens behov og udfordringer.
Som ansat bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.
På dagtilbudsområdet har vi fokus på, at fuldtidsansættelse er udgangspunktet. Samtidigt har vi fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder. Der vil derfor være løbende dialog i løbet af ansættelsen med fokus på arbejdstiden og det overordnede mål om ansættelse på fuld tid.
Vi tilbyder et velfungerende hus
- i evig udvikling, med stor mulighed for at være medskaber af nye læringsmiljøer
- med nærværende, anerkendende og imødekommende voksne.
- der inddrager og sikrer en god dialog med forældrene omkring børnenes udvikling
- der vægter et godt samarbejde, med åbenhed, humor og refleksion højt
- hvor børneperspektivet, børnenes ressourcer og potentialer er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde og hvor vi arbejder med NUZ (barnets nærmeste udviklings zone).
- hvor personalets praksis funderes på faglig viden, faglige refleksioner, vores værdigrundlag og husets kerneopgave.
Vi forventer af vores nye kollega, at du
- er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende samt synlig i relation til børn, forældre og samarbejdspartnere.
- har kendskab til læreplanstemaerne og kan i samarbejde med dine kollegaer tilrettelægge og gennemføre aktiviteter med udgangspunkt i børnenes forskellige udviklingsniveauer.
- har kendskab til og kan arbejde med NUZ (barnets nærmeste udviklingszone)
- er teoretisk velfunderet og har lyst til at holde dig opdateret.
- er fleksibel og ansvarsbevidst.
- har humor, masser af energi og et lyst sind.
- er god til såvel skriftlig som mundtlig formidling.
- tænker og handler socialt inkluderende.
- tænker sang og musik ind i den pædagogiske praksis
- har et godt overblik, kan tage spontane initiativer og besidde omstillingsparathed
- tænker uderummet ind som et vigtigt læringsmiljø
- legen er omdrejningspunktet for børnenes læring og udvikling.
- er robust og kan arbejde og rumme børn med særlige behov.
- du er holdspiller og kan spille dine kollegaer gode.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Daglig pædagogisk leder Carsten Dam-Olsen på 23 84 74 69 eller institutionsleder Jan Wagn Lindstrøm Jørgensen på 29 63 11 24.
Du kan læse mere om Næsbyhovedgård på Odense Kommunes hjemmeside.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 18. august. Vi planlægger 2 samtalerunder. 1. runde er med fokus på relationer ved deltagelse i en aktivitet og 2. runde er en traditionel samtale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Fuglsang 8, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b571a4f4-ecbe-4ebe-9446-3fe49ac5e238
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885395