Pædagogisk leder til Børnehuset Dalskovreden og Dagplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagogisk leder til børnehuset Dalskovreden i Roerslev, som også har ledelse af 14 dagplejere med tiltrædelse den 1. december 2023 eller snarest derefter.

Børnehuset Dalskovreden og Dagplejen er en del af et nyt stort distrikt, som er en fusion af distrikterne Kystskolen og Sletten. Siden 1. august 2023 har vi været i gang med at skabe et fælles fundament for alle vores dagtilbud. Dagtilbuddene udgør i alt 5 børnehuse, 26 dagplejere, 4 pædagogiske ledere, en del tværgående medarbejdere heriblandt logopæd, fysioterapeut, distrikts- og ressourcepædagoger samt en dagtilbudsleder, i alt ca. 90 medarbejdere.

Vi arbejder med at kvalificere vores ledelsesroller og er bl.a. optaget af ledelses nærvær og synlighed. Du kommer til at indgå i et arbejdsfællesskab med distriktets øvrige ledere, hvor vi koordinerer og løser opgaver på tværs af dagtilbuddene. Vi har sat pædagogisk udvikling på dagsorden og arbejder med stor energi og engagement på at skabe gode rammer for det gode børneliv.

Vi arbejder for at skabe et stærkt forpligtende samarbejde fra dagpleje/vuggestue til børnehave og skolen. Samarbejdet bygger på ligeværd og respekt for vores forskellige perspektiver, altid med afsæt i børnene.

For nærmere info om Børnehuset Dalskovreden og distrikt Sletten i øvrigt henvises til vores hjemmeside https://dagtilbudsdistrikt-sletten.nordfynskommune.dk/.


Som pædagogisk leder skal du:

  • have et stærkt pædagogisk fundament
  • have gode kommunikative kompetencer og være god til at lytte
  • kunne omsætte/italesætte og reflektere over mål og strategier sammen med medarbejdere
  • medvirke til at udvikle på professionelle læringsfællesskaber
  • være synlig for børn, forældre og medarbejdere
  • bidrage til kvalitetsudvikling af kerneopgaven i det samlede distrikt
  • have en lederuddannelse på diplomniveau eller være villig til uddannelse.

Som person skal du:

  • være i besiddelse af overblik
  • kunne prioritere og systematisere
  • være relationskompetent
  • turde være i konfliktfyldte farvande
  • have mod og turde tænke i kreative løsninger
  • have en positiv tilgang
  • være bærer af de fire nordfynske værdier, synlighed, åbenhed, ordentlighed og troværdighed.
     

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest onsdag den 25. oktober 2023.

Samtaler holdes tirsdag den 31. oktober 2023.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Ulla Windfeld-Lund på tlf. 25 74 44 60.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=063b1ee5)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Dagplejen, Dalskovreden, Dalene, 5450 Otterup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921096

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet