BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vores to skønne pædagogmedhjælpere er kommet ind på pædagogseminariet, søger vi to nye pædagogmedhjælpere pr. 1. september 2023. Den ene stilling er på 37 timer pr. uge til børnehaven, den anden stilling er på 32 timer pr. uge til børnehaven.
Om os
Børnehuset Klostergården er en del af Børneinstitutionen Nord og er en veletableret integreret institution for 0-6-årige, med 1 vuggestue og 4 børnehavegrupper.
I børneinstitution Nord arbejder vi med udgangspunkt i følgende værdigrundlag:
Her samarbejder medarbejder og ledelse med forældre, dagplejen og skolerne i lokalområdet for at skabe de bedste betingelser for børns udvikling og læring i forpligtende fællesskaber.
Vi respekterer familiernes forskellige baggrunde og tager udgangspunkt heri, i vores møde med forældre og børn. Gennem faglig refleksion og overvejelser arbejder vi kontinuerligt med udvikling af – og tilrettelægger læringsmiljøer der til stadighed forandrer sig i takt med børnegruppens behov og udfordringer.
Som ansat bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.
På dagtilbudsområdet har vi fokus på, at fuldtidsansættelse er udgangspunktet. Samtidigt har vi fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder. Der vil derfor være løbende dialog i løbet af ansættelsen med fokus på arbejdstiden og det overordnede mål om ansættelse på fuld tid.
Klostergården er delt i to huse, og vi har et stort udendørsareal dels indrettet som traditionel legeplads og dels et stort område indrettet som naturlegeplads.
Vi forventer, at du kan lide at bruge dig selv fysisk, og at du har mod på og er villig til at byde ind med ideer og at du kan lide at være aktiv både ude og inde, i alt slags vejr.
Børnehuset ligger i tilknytning til stort offentligt grønt område, vi er omgivet af et godt stisystem og har Odense kanal i nær gåafstand.
Vi lægger vægt på:
- at skabe tryghed og nærvær for det enkelte barn
- at understøtte og styrke barnets dannelse, sproglige og sociale udvikling
- at understøtte børnenes fantasi, kreativitet, fordybelse og leg
- at styrke børnenes fysiske og motoriske udvikling
- at skabe glæde
- at du er omsorgsfuld og nærværende
- at du er fleksibel og ansvarsbevidst
- at du har overblik
- at du er åben og udadvendt
- at du har lyst til at lege
- at du har drive og engagement
- at du kan og tør tage initiativ på egen hånd
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem PMF og Kommunernes Landsforening.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved daglig leder Jane Winther på 40 16 06 87.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 11. august 2023. Samtaler afholdes i uge 33.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odense Kommune, Bispeengen 123, Anderup, 5270 Odense N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=9c64e22f-a19b-4b94-89ba-bf5c01f034b6
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882332