Sagsbehandler til § 96 og § 100 opgaver for Myndighed for Handicap og Psykiatri

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Myndighed for Handicap & Psykiatri søger positiv og faglig ambitiøs sagsbehandler til § 96 og § 100 opgaver.

Er du fagligt ambitiøs, og har du styr på detaljen? Har du lysten til at blive en del af en afdeling, som vægter fagligheden højt? Kunne du tænke dig at være med på en spændende rejse, hvor der skal nytænkes og findes nye løsninger til gavn for både borgere og kolleger?

Fantastisk! Så har du nemlig muligheden for at blive en del af vores team, for vi søger lige nu en kollega, der skal være vidensperson på Servicelovens § 96 og § 100.

"Du kommer ind i et team, hvor vi er positive og med ja-hatten på. Vi byder ind, vi hjælper hinanden og vi passer på hinanden. Og så gør det ikke noget, hvis der er lidt kage eller chokolade til kaffen"
- Charlotte, sagsbehandler i Myndighed
 

Hvem er vi og hvad er opgaven?

Du vil blive en del af Myndighedsafdelingen for Handicap og Psykiatri. Vi arbejder med Servicelovens kapitel 11, i forhold til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse fra det 18. år.

Vores kerneopgave er; "At fremme den enkelte borgers mulighed for at leve et selvstændigt liv", og vi som afdeling er optaget af at skabe forandringer for de borgere, som har brug for vores støtte i en kortere eller længere periode i deres liv. Vi arbejder inddragende og går med borgeren, fordi vi mener at et godt samarbejde er grundlaget for de bedste løsninger.

Her på Nordfyn er myndighed meget tæt på vores drift. Det giver os bedre muligheder for at træffe de rette afgørelser, og vi vægter det gode og tætte samarbejde meget højt hos os. Vi høster de mange fordele, der er ved at være en lille kommune uden mange ledelseslag – her er der ikke langt fra tale til handling. Vi er forankret under Sundhed og Rehabilitering, og vi arbejder med rehabilitering som grundlag i alle vores indsatser. Det betyder, at vi samarbejder med borgerne om at gøre deres mål og drømme til virkelighed.

I Myndighed er hovedopgaven at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling, så borgere, der har behov for støtte får det rigtige tilbud i kommunalt regi eller i civilsamfundet.

Du kommer til at indgå i et stærkt myndighedsteam af andre sagsbehandlere, der hver dag har tæt sparring og dialog. Vi har det rigtig godt med hinanden og har et stort fokus på, at vi skal have det godt, når vi går på arbejde. I afdelingen vægter vi vores fællesskab, faglig sparring samt nærledelse.
 

Hvem er du?

Din faglige baggrund af ikke så væsentlig, du kan være socialrådgiver, socialformidler, ergoterapeut eller andet. Det vigtigste er, at du brænder for at en del af det specialiserende socialområde, hvor du vil være vores vidensperson på § 96 sager og § 100.

Vi tror på, at vi kan lære dig det, du skal bruge for at løse opgaven i dagligdagen.


Som vores vidensperson på § 96 samt § 100 vil dine primære opgaver være:

  • Samtaler med borgere som ansøger om ovenstående støtte
  • Udarbejde socialfaglige vurderinger
  • Træffe afgørelser efter gældende lovgivning
  • Have interesse i statistikker samt beregninger.

Herudover vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i:

  • at udarbejde VUM jf. servicelovens § 96 samt § 100
  • at afdække, beskrive og koordinere den samlende indsat i disse sager sammenholdt med § 114, som din kollega sidder med
  • iværksætte samt følge op på foranstaltningerne.

Vi forestiller os, at:

  • du er en god kommunikator både mundtligt og på skrift
  • du har et administrativt overblik og kan koordinerer indsatser
  • du trives i en organisation, som er under løbende forandring
  • du har blik for kollegaers trivsel og har lyst til at indgå i et godt arbejdsfællesskab
  • du er god til at samarbejde i bred forstand
  • du udstråler en naturlig selvstændighed og autoritet
  • du har kendskab til fagsystemet KMD Nexus, men ikke et krav.

Alt det praktiske

Som sagsbehandler i Myndighedsafdelingen refererer du til teamleder Laila Veje.

Din arbejdsplads vil være på Søndersø Rådhus, Vesterled 8, 5471 Søndersø, hvor vi sidder sammen med den øvrige administration for Sundhed og Rehabilitering.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse kan finde sted.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 12. juni 2023.

Samtaler forventes afholdt den 19. juni 2023.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. august 2023.

 
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til teamleder Laila Veje på tlf. 20 27 31 72, eller din kommende kollega Anne Isaksen på tlf. 29 77 16 84.

Du er også meget velkommen til at sende os en SMS, og vi vil kontakte dig.
 

Vi glæder os til at møde dig.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=12ac53c2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Myndighed Handicap og Psykiatri, Vesterled, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=12ac53c2&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834712

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet