Virksomhedskonsulent til Nordfyns Kommunale Ungeindsats - team unge i job- og uddannelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Nordfyns Kommunale Ungeindsats (KUI) søger vi en kollega, der ligesom os, brænder for at arbejde med unge. Vi søger en Virksomhedskonsulent, der tror på, at alle unge har en plads på arbejdsmarkedet, og som motiveres af at skabe det gode match og jobåbninger til unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Der er tale om fast stilling på 37 timer pr. uge med ansættelsesstart den 1. november 2023.

Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi tror på, at alle unge har styrker, som vi gerne vil identificere og sætte i spil? Kan du se dig selv i målsætningen om, at alle unge skal i uddannelse og/eller job?

Den Kommunale Ungeindsats (KUI) på Ungeposten:

I KUI ønsker vi at møde de unge positivt. Derfor arbejder vi styrkebaseret med udgangspunkt i de 24 karakterstyrker, hvor vi støtter de unge i at blive bevidste om deres styrker, hvordan de kan bruges, og hvor de kan sættes i spil. Vi har desuden et fælles værdisæt, som udmærker sig i følgende pejlemærke;

  1. Inddragelse, respekt og medansvar
  2. Forløb der peger mod uddannelse eller beskæftigelse
  3. En tværfaglig, koordineret og sammenhængende indsats
  4. Fokus på kompetencer og potentialer
  5. Kommunikation
  6. Valg af indsats og opfølgning

Som virksomhedskonsulent bliver din opgave:

  • at afdække den unges styrker, potentialer og/eller evt. skånebehov
  • at inspirere og motivere den unge til at udvikle egne styrker i retning af uddannelse eller arbejde
  • at matche den unge og virksomhed med henblik på at etablere lønnede timer, lærepladser, virksomhedspraktik og løntilskud 
  • at opsøge lokale virksomheder samt afdække deres behov for arbejdskraft
  • at afholde opstartsmøder, opfølgningssamtaler og sikre progression i udvikling af arbejdsevnen
  • at varetage myndighedsopgaven omkring ansættelsesforhold, forsikringsforhold, arbejdsbeklædning samt registrering i vores fagsystemer (VITAS og Momentum)
  • at udarbejde skriftlig dokumentation til brug for myndighedssagsbehandlingen.

I Jobbet som virksomhedskonsulent vil du møde en bred mangfoldighed af unge på uddannelseshjælp mellem 18-29 år, som ud over ledighed kan have flere udfordringer såsom personlige, faglige og/eller helbredsmæssige problemstillinger.

Vi forventer af dig:

  • at du kan sætte den unges styrker og ønsker i spil i værdifulde virksomhedsforløb, hvor din tro på den unges fremtid på arbejdsmarkedet kommer klart til udtryk
  • at du har lyst til at være en del af et team, hvor man tænker højt og bringer sin viden, meninger og holdninger i spil på en konstruktiv måde
  • at du er systematisk i dit arbejde og har god data disciplin
  • at du er serviceminded, og at du behandler alle med en respektfuld og anerkendende tilgang
  • at du har kørekort.

Det er en fordel:

  • at du har kendskab til de lokale arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold og jobmuligheder
  • at du har kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet, herunder arbejdet med unge på uddannelseshjælp
  • at du har erfaring med at finde praktikker til unge, som kan have en plettet straffeattest og/eller har misbrugsproblematikker samt psykiske udfordringer
  • at du har erfaring med at udarbejde evalueringsskrivelser af praktikforløb i forbindelse med udvikling af arbejdsevnen til brug ved behandling af sager i rehabiliteringsteamet.

Hvem er vi:

KUI er en del af Familieafdelingen og hører organisatorisk til under direktørområdet Børn og Unge. KUI er fysisk placeret på Ungeposten i Søndersø. Du vil blive en del af KUI, hvor vi er 24 medarbejdere, en afdelingsleder og en teamleder.

Vi er er hus, der tilbyder:

  • udviklende processer, både hvad angår det faglige arbejde og med arbejdet i at have et godt arbejdsmiljø
  • mulighed for at blive en del af et spændende udviklingsprojekt i samarbejde med Bikubenfonden og andre eksterne samarbejdspartnere
  • et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder systematisk og tværfagligt, med stor fokus på metodeudvikling og fælles energi for at opnå gode resultater
  • højt til loftet og let til grin.

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte virksomhedskonsulent, Danny Andersen på tlf. 24 60 27 46 eller teamleder, Mette Kjølby på tlf. 26 17 27 53.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest søndag den 10. september 2023.

Stillingen ønskes besat den 1. november 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 14. september 2023 på Ungeposten, Vesterled 7 i Søndersø.

Såfremt du bliver indkaldt til en jobsamtale, kan du forvente at blive bedt om at udfylde en styrkeprofil som vil indgå i samtalen.

Hvis du vil læse mere om KUI, så klik ind på www.nordfynskommune.dk/ung.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse kan finde sted.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=066f3403)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Team Job og Udvikling, Vesterled, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=066f3403&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886164

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet